Tilbud til virksomheder

I Vejle Fysioterapi og Træning behandler vi løbende medarbejdere fra de fleste af de store virksomheder i Vejle - og det er vi rigtig gode til. Men vi vil også meget gerne være med til at holde de raske medarbejdere raske.

Fordelene ved at bringe fysioterapi ud af klinikkerne og ud til virksomhederne er mange. Medarbejderne kan forbedre deres sundhed og livskvalitet og mindske deres risiko for livsstilssygdomme. Virksomhederne kan højne kvaliteten, forbedre produktiviteten og nedsætte sygefraværet.

Vejle Fysioterapi og Træning har erfaring med ergonomisk konsulentvirksomhed til produktions virksomheder, samt administrationer.

Vi kan tilbyde ergonomisk vejledning på virksomheden, individuelt tilpasset eller som undervisning i grupper. Endvidere kan vi tilbyde virksomhedsordninger til vores motionscenter eller tilbyde instruktør funktion eller hjælp til opbygning af motionsrum på virksomheden.
Ring til klinikken for nærmere aftale.